2017 MÅ VÆRE MIT ÅR

Hemmeligheden bag indretning

Det kan ofte være svært, at indrette sine hylder, reoler, kommoder – you name it. Og egentlig kender jeg udemærket følelsen, men med nogle få grundprincipper at holde sig inden for, så ender jeg næsten altid op med selv at blive tilfreds. Før jeg kendte til det, blev jeg aldrig 100% tilfreds og det kunne hurtigt blive en hovedpine for mig, at gå og tænke over. Prøv derfor at have tipsene nedenunder i top of mind, næste gang du prøver at indrette/style derhjemme.

Gentagelser: Noget som fungerer rigtig godt, når man skal indrette en reol som denne, hvor der er mange hylder er, at gentage. Der opstår noget nærmest magisk, når man fx. sætter en masse forskellige kopper sammen, nogle forskellige skåle, bøger, glas og hvad man ellers gerne vil have stående fremme. Jeg har også en masse vaser, som jeg har samlet i en klase.

Volumen: Mange ting skal gerne have noget volumen på, som egentlig også hænger lidt sammen med gentagelser. Det nytter ikke noget at have tusind forskellige ting, som stikker i øst og vest, hvis kun har en ting af dem. Prøv igen at sætte det samlet, så det skaber en rød tråd og ser ud af noget.

Ulige linjer: Det er dejligt med rene og lige linjer, men hvis man placerer det hele på en lang linje, kan det hurtigt komme til at ligne en butik – og det vil man helst ikke! Prøv derfor at rykke nogen af tingene længere ind på hylden, nogen længere ud og nogen midt imellem. Det skaber personlighed og dynamik.

Højder: Prøv at arbejd med forskellige højder på dine ting. Tag nogen ting som er højere end de andre ting, så der kommer spil i det hele. Har du ikke noget der er særlig højt, kan du prøve at stable nogen kopper eller stille en bunke skåle oven på en stak bøger.

Planter: Det hemmelige våben – planter gør altid godt! Få lidt planter ind, som rusker lidt op i det hele. Nogen gange er det nogle af de finere ting man gerne vil have stående fremme. Så kan en plante gøre det lidt mere dynamisk og livligt, så det ikke bliver for “pænt”.

Jeg håber det kan give lidt blod på tanden, til at få indrettet på ny! I hvert fald synes jeg det er mega sjovt at gøre en gang imellem, så tingene får helt nye udtryk 🙂

Reolen fra IKEA og hedder FJÄLKINGE – find den her. Den er i øvrigt super smart, fordi man kan sætterne skufferne hvor man har lyst til, og det er nemt at flytte op og ned på hylderne!

fullsizeoutput_1653 img_6963 img_1530

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2017 MÅ VÆRE MIT ÅR